Den danske Debianguide
er
et godt sted at læse mere om at bruge Debian.
Den danske linuxbrugergruppe, Skåne
Sjælland Linux User Group, SSLUG
, har skrevet en omfattende samling
bøger om Linux på dansk. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side
i et utal
af formater — eller købe en trykt udgave.
Linux Documentation Project
er
en god, generel kilde til information om Linux. Her kan du finde HOWTO'er og
henvisninger til anden, meget værdifuld information om delene i
GNU/Linux-systemer
Hvis du vil købe et cd-sæt til at installere Debian GNU/Linux-systemer fra
cd-rommer, skal du kigge på siden cd-distributører
. Her
finder du en liste over adresser, hvor Debian GNU/Linux sælges på cd-rommer.
Listen er ordnet efter land, så det bør ikke være svært at finde en distributør
tæt på dig.
Hvis du bor udenfor USA og vil hente Debian-pakker fra nettet, kan du også
benytte en af de mange filspejle, der der er placeret udenfor USA. Listen over
lande og filspejle findes på siden om Debians
FTP-servernetværk
.
Dette afsnit indeholder en kommenteret liste over de filer, du finder i
disks-mipsel
-kataloget. Hvilke filer du skal hente vil afhænge af
tilvalg ved opstart af installationssystemet og de valgte installationsmedier.
De fleste filer er disketteaftryk. Det vil sige enkelte filer, der kan skrives
direkte til en diskette. Disse aftryk afhænger naturligvis af størrelsen på
mål-disketten. For eksempel er den normale datamængde, der kan ligge på en
standard 3,5-tomme diskette 1,44MB. Dette er den eneste diskettestørrelse, der
understøttes af din arkitektur.. Aftrykkene til 1,44MB disketter findes i
kataloget images-1.44
.
Hvis du bruger en netsøger på en computer, der er forbundet til netværket, til
at læse dette dokument, kan du sikkert hente filerne ved at at angive deres
navne i din netsøger. Afhængig af din netsøger, kan du være nødt til at gøre
noget bestemt for at hente en fil direkte i det rå, binære format. For
eksempel skal du i Netscape holde skiftetasten nede, mens du klikker på URL'en
for at hente filen. Filer kan hentes fra de URL'er i dokument, som er indenfor
weberverens .../current/
-katalog.
Ellers kan du hente dem via ftp fra ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-mipsel/current/
.
Du kan også bruge det tilsvarende katalog på alle Debian filspejle
.
.../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
.../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
.../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
.../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
.../current/root.bin
.../current/tftpimage-r3k-kn02
.../current/tftpimage-r4k-kn04
root.bin
.
Dette er Linuxkerne-aftrykket, der skal bruges til harddisk-installationer. Du behøver det ikke, hvis du installeret fra disketter.
.../current/r3k-kn02/linux.bin
.../current/r4k-kn04/linux.bin
Disse filer indeholder kernemoduler eller drivere til al slags udstyr, der ikke kræves under den første opstart. Det er en totrins-proces at få fat i de drivere, du ønsker: først skal du finde det driverarkiv, du vil benytte. Derefter skal du udpege de drivere, du ønsker.
Driverarkiv-disketterne benyttes ikke, før efter harddisken er blevet partitioneret og kernen installeret. Hvis en bestemt driver er nødvendig for din underarkitektur, med henblik på den indledende opstart eller for at få adgang til harddisken, skal du vælge en kerne, der indeholder den nødvendige driver og give den de korrekte opstarts-parametre. Se Opstartsparametre, Section 5.1.
Husk, at dit driver-arkiv skal passe sammen med dit første valg af kerne.
.../current/r3k-kn02/images-1.44/driver-1.bin
.../current/r4k-kn04/images-1.44/driver-1.bin
.../current/r3k-kn02/drivers.tgz
.../current/r4k-kn04/drivers.tgz
Disse filer behøves kun for computere uden en fungerende netværksforbindelse, eller hvor netkortet ikke er understøttet. De indeholder de programmer, der kræves for det mest grundlæggende GNU/Linux operativsystem. Normalt kan disse filer hentes automatisk af installationsprogrammet over en fungerende netværksforbindelse.
.../base-images-current/basedebs.tar
I Linux har du en del specialfiler i /dev
. Disse filer kaldes
enhedsfiler. I Unix-verdenen tilgås udstyret på en anderledes måde. Her har
du en specialfil, der i virkeligheden kører en driver, som igen tilgår
udstyret. Enhedsfilen er en grænseflade til den modsvarende systemkomponent.
Filer i /dev
opfører sig også anderledes end andre filer.
Herunder vises de vigtigste enhedsfiler.
fd0 Første diskettedrev fd1 Andet diskettedrev
hda IDE harddisk / cd-rom på den første IDE-port (Master) hdb IDE harddisk / cd-rom på den første IDE-port (Slave) hdc IDE harddisk / cd-rom på den anden IDE-port (Master) hdd IDE harddisk / cd-rom på den anden IDE-port (Slave) hda1 Første partition på den første IDE-harddisk. hdd15 Femtende partition på den fjerde IDE-harddisk.
sda SCSI-harddisken med den laveste SCSI-ID (f.eks. 0) sdb SCSI-harddisken med den næstlaveste SCSI-ID (f.eks. 1) sdc SCSI Harddisken med den andenlaveste SCSI-ID (f.eks. 2) sda1 Første partition på den første SCSI-harddisk sdd10 Tiende partition på den fjerde SCSI-harddisk
sr0 SCSI-cd-rommen med den laveste SCSI-ID sr1 SCSI-cd-rommen med den næstlaveste SCSI-ID
ttyS0 Seriel port 0, COM1 under MS-DOS ttyS1 Seriel port 1, COM2 under MS-DOS psaux PS/2-museenhed gpmdata Pseudo-enhed. Videresender data fra muse-dæmonen GPM.
cdrom Symbolsk lænke til cd-rom-drevet. mouse Symbolsk lænke til musens enhedsfil.
null Alt, der sendes til denne enhed forsvinder zero Man kan læse endeløse rækker af nuller fra denne enhed.
Musen kan bruges både i Linuxkonsollen (med gpm) og X-windowmiljøet. De to måder at bruge den på kan gøres kompatible, hvis gpm-videresenderen bruges til at sende signalet videre til X-serveren på denne måde:
mouse => /dev/psaux => gpm => /dev/gpmdata -> /dev/mouse => X /dev/ttyS0 (videresender) (symbolsk lænke) /dev/ttyS1
Sæt videresender-protokollen til at være rå (i /etc/gpm.conf
), og
sæt X til den oprindelige muse-protokol i /etc/X11/XF86Config
eller /etc/X11/XF86Config-4
.
Denne måde at bruge gpm på har fordele, selv under X, når musen fjernes uventet. Ved blot at genstarte gpm med
bruger@debian:# /etc/init.d/gpm restart
kan du få kontakt med musen igen uden at genstarte X.
Hvis gpm deaktiveres eller ikke er installeret af en eller anden grund, skal du
sikre dig, at X er indstillet til at læse direkte fra muse-enheden, f.eks.
/dev/psaux. Se detaljerne i 3-Button Mouse mini-Howto i
/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/3-Button-Mouse.gz
, man
gpm, /usr/share/doc/gpm/FAQ.gz
og README.mouse
.
Basisinstallationen af woody krævede på forfatterens computer 117Mb diskplads. Den installerede størrelse for alle standardpakkerne var 123Mb, og der skulle hentes 38Mb, så der krævedes 278Mb diskplads for at installere alle standardpakkerne.
Følgende tabel viser de størrelser, der blev angivet af aptitute (i øvrigt et ganske godt program) for de opgaver, tasksel indeholdt. Dette system indeholdt allerede alle standardpakkerne. Bemærk at visse af pakkern har fælles indhold, så de totale installerede pladskrav for to opgaver kan tilsammen være mindre end ved at summere de to opgavers pladskrav.
Opgave Installeret Nedhentning Pladskrav til str. (Mb) str. (Mb) installation (Mb) desktop environment 345 118 463 X window system 78 36 114 games 49 14 63 Debian Jr. 340 124 464 dialup system 28 8 36 laptop system 3 1 4 scientific applications 110 30 140 C and C++ 32 15 47 Python 103 30 133 Tcl/Tk 37 11 48 fortran 10 4 14 file server 1 - 1 mail server 4 3 7 usenet news server 6 2 8 print server 48 18 66 conventional unix server 55 19 74 web server 4 1 5 TeX/LaTeX environment 171 64 235 simplified Chinese environment 80 29 109 traditional Chinese environment 166 68 234 Cyrillic environment 29 13 42 French environment 60 18 78 German environment 31 9 40 Japanese environment 110 53 163 Korean environment 178 72 250 Polish environment 58 27 85 Russian environment 12 6 18 Spanish environment 15 4 19
Under woody har opstartsparameteren verbose følgende effekter:
Under woody har opstartsparameteren quiet følgende effekter:
/
uden at spørge
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mipsel
version 3.0.23, 16. May 2002